Det vestlige USA

USA i autocamper med Autocampers.dk

Autocamper i det vestlige USA – 8 gode grunde

  • Maksimal frihed til at opleve og nyde livet
  • Enestående natur med nationalparker flotte landskaber
  • Vogne i alle størrelser og prisklasser
  • Stort udvalg: Cruise America, Road Bear og El Monte
  • Ekstra fører, forsikring og vejhjælp altid inkluderet
  • Stærke priser og mange rabatter
  • Minimumsalder: 21 år. Maksimumalder: Ingen
  • Alm. kørekort (kat. B) er nok – uanset vogntype
Reserver her

Autocamper i det vestlige USA

Lej autocamper i det vestlige USA her. Se tilbud og find de bedste priser på leje af campervan/motorhome/mobilhome og autocamper. Lejer du din autocamper i det vestlige USA hos Autocampers.dk er du garanteret markedets bedste priser.

Land:
Fra:
Til:

Autocamper i det vestlige USA

Lej autocamper i det vestlige USA her. Se tilbud og find de bedste priser på leje af campervan/motorhome/mobilhome og autocamper. Lejer du din autocamper i det vestlige USA hos Autocampers.dk er du garanteret markedets bedste priser.

Lej autocamper i det vestlige USA

Det er oplagt at udforske det vestlige USA i autocamper. Vi har udlejningsstationer i Las VegasLos AngelesSan Francisco og mange andre steder. Desuden er her gode campingpladser – og så er afstanden mellem seværdighederne overkommelige.

Campingpladser i det vestlige USA

USAs nationalparker er rige på campingpladser og mange steder kan du bo på de mest naturskønne steder, du kan tænke dig. Ligeledes findes der mange private pladser, hvor du kan overnatte.

Et mekka for naturelskere

Alle, der har besøgt det vestlige USA ved, at en rundrejse her byder på noget af verdens absolut smukkeste natur. Faktisk ligger nationalparkerne på stribe – og indimellem dem er der masser af state parks, nationalskove og andre beskyttede naturområder.

Nogle af de største seværdigheder er Yosemite, Grand Canyon, Yellowstone og Bryce. Vi anbefaler, at du fokuserer dine rejse på et mindre område. Ellers ender du nemt med at bruge alt for meget tid på kørsel og for lidt tid på oplevelserne.

Autocamper tilbud i det vestlige USA

Autocampers.dk søger hele tiden efter nye tilbud og nye oplevelser med autocamper i det vestlige USA. Her ser du vores stærkeste tilbud lige nu.

Autocamper leje for enhver smag

Vi tilbyder autocamper leje i det vestlige USA fra flere udlejere. Find den udbyder, der bedst matcher dine ønsker her.

Cruise America – Det populære valg

Cruise America er Nordamerikas største og mest populære udlejer af autocamper/motorhomes USA. Det er samtidig den udlejer, som har flest vogne og flest stationer fra øst til vest i USA.

  • En bred vifte af modeller at vælge imellem – fra 2 til 6 pers.
  • Rabat på langtidslejer og tidlige bestillinger
  • Søndagsåbent på mange stationer i højsæson
Se alle autocampere fra Cruise America

El Monte – Flotte vogne

El Monte er USA’s næststørste udbyder af autocampere til leje i USA. El Monte står for deluxe autocampere, som er maksimalt 2 år gamle. Flåden er alsidig og flot. Du finder El Montes autocampere fordelt på 17 lejestationer med god placering i hele USA.

  • Indregistreret 2022 eller senere
  • En bred vifte af modeller at vælge imellem – fra 2 til 7 pers.
  • Lækre autocampere med masser af komfort
  • Rabat på langtidslejer og tidlige bestillinger
  • Attraktive sæsontilbud
  • Søndagsåbent på mange stationer i højsæson
Se alle autocampere fra El Monte

Road Bear – Topkvalitet

Road Bear råder over en meget ny flåde af autocampere. Autocampere har samtidig godt med udstyr, og dermed er Road Bear førende på det amerikanske marked for autocamper leje. Du kan hente og aflevere på 7 velvalgte steder i USA.

  • Den yngste flåde i USA - Kun 2024-25 modeller fra 1. april 2024
  • En bred vifte af modeller at vælge imellem – fra 2 til 6 pers.
  • Lækre autocampere med masser af komfort
  • Rabat på langtidslejer og tidlige bestillinger
  • Attraktive sæsontilbud
Se alle autocampere fra Road Bear

Det vestlige USA er et skatkammer af seværdigheder

Når det kommer til naturoplevelser i USA, er kunsten at vælge. For USA er et skatkammer af fantastisk natur. I Yosemite, som ligger nogle timers kørsel fra San Francisco, finder du alpinske landskaber med brusende vandfald. Her er et sublimt net af vandrestier og camping lige i hjertet af parken. Længere mod nord lokker Yellowstone Nationalpark, hvor du kan gå på udkig efter bjørne og bisonokser – eller udforske det vulkanske aktiviteter i området – og dem er der rigeligt af!

Højdepunkter i det vestlige USA

En god rejse kan passende begynde i Las Veges og koncentrere sig om Grand Canyon, Zion og Bryce. Er der ekstra tid, så er en tur ud i Antelope Canyon anbefalelsesværdig. En alternativ tur kunne gå fra San Francisco ad Highway 1 til Los Angeles. Du har nemlig mulighed for at hente autocamperen på en station og aflevere den på en anden mod et mindre gebyr. Brug Autocampers’ booking motor til at udforske mulighederne.

Grand Canyon National Park

Landskaberne ved Grand Canyon er storslåede, så giv dig god tid. Lyset ved solnedgang og solopgang giver det tørre landskab intense farver, så det er en god ide at overnatte i området mindst en nat. Man kan campere meget tæt på kløften, hvilket også giver rigtig gode muligheder for at tage på vandreture i området.

Bryce Canyon

Bryce Canyon er Autocampers.dk’s favorit over dem alle. Nationalparken er forholdsvis lille og det spektakulære sceneri begynder lige ved indgangen. Og herfra er der mange, skønne gåture – nogle korte og andre lange.

I Bryce er der kun én bilvej, så man skal samme vej ud, som man kommer ind. Det afskrækker mange. Det kan blive jeres fordel, for det betyder, at trafikken er begrænset. Og det er virkelig en flot tur, som af samme grund hedder Bryce Scenic Drive.  Fortsætter I til vejs ende, bliver I rigeligt belønnet med endnu en smuk udsigt og ikke mindst glæden ved at have naturen i Bryce Canyon stort set for dig selv. På vejen kommer I i øvrigt forbi et par naturlige klippebuer.

Zion National Park

Zion National Park er endnu en perle – og den ligger inden for rækkevidde af både Las Vegas og Bryce Canyon.

En tur ind i Zion begynder for langt de fleste ved besøgscentret tæt ved byen Springdale i den sydlige ende af parken. Herfra følger vejen Virgin-floden ind i parken. Floden har langsomt filet sig ned gennem klippepartierne, så de nu står i gule, røde og orange farver. Efter 11 kilometer ender vejen blindt, og du skal samme vej tilbage igen. Men undervejs kan kravle op i højderne ad naturstier til udsigtspunkter, hvorfra du har en fantastisk udsigt ud over den frodige dal og de mange klippetoppe i Zion, der tårner sig op mod himlen.

Private biler/autocampere er forbudt i parken i sommerhalvåret. I stedet er der gratis shuttlebus. Foretrækker du selv at køre i Zion Nationalpark, er rute 9 åben for bilister. Det er en smal vej med mange hårnålesving og en 1,8 kilometer lang tunnel. Men det er en smuk tur med flere udsigtspunkter undervejs. I vinterhalvåret er Zion Nationalpark stadig åben for private biler.

Gratis camping

Mange steder i det vestlige USA er det muligt at overnatte gratis. Men det kræver, at du sætter dig ind i reglerne – og overholder dem. Du kan læse mere om gratis camping – også kaldet boondocking – på vores side om gratis camping i USA.

Sådan udregnes prisen

I USA består totalprisen på din autocamper leje af flere komponenter, som du selv vælger og tilpasser.

  • Grundlejen, som varierer med lokation, årstid, lejelængde og vogntype. Inkluderet i grundlejen er altid selve lejen, ekstra fører, forsikringer, vejhjælp og moms.
  • Miles skal tilkøbes separat og kan bestilles i pakker (vælg evt. ubegrænsede miles eller en pakke med alt inkluderet)
  • Personligt udstyr i form af sengetøj, service mm.
  • Diverse tilkøb som f.eks. Wifi hotspot, campingstole og lign.

Alle udlejere tilbyder pakker med alt inklusive, dvs. ubegrænset kørsel og udstyr. Priserne for dette varierer, så det er en god ide at bruge lidt tid på at finde den bedst mulige pris.

Åbent hele året

Det vestlige USA kan opleves hele året i autocamper. Søger du mod syd langs Stillehavskysten, vil du finde mildt, solrigt vejr også om vinteren. Ved de store nationalparker omkring Las Vegas er himlen som regel blå – sommer som vinter. Her er der fastlandsklima, så nætterne kan være kolde om vinteren. Derimod er dagene som regel lune, og man kan fint nyde både frokost og picnic-kaffe under åben himmel.

Autostole og sikkerhed

Alle vores autocampere i USA er godkendt til autostole. Det gælder dog, at du selv skal skaffe din autostol.

Autocamperne har et såkaldt tether anchor, som bruges til at sikre autostolen. Du kan læse mere om autostol i autocamper på de sider, viser vores autocampere. Her får du også eksakt besked om, hvilke og hvor mange autostole, der er plads til.

Hems med net

Nogle vogne har sikkerhedsnet i alkoven. Det gælder alle vogntyperne fra Road Bear.

Scroll to Top