▼ SE PRISER HER ▼

Yoho National Park med autocamper

Den komplette guide

Yoho National Park i autocamper

På denne side finder du en komplet guide til Yoho National Park med oplevelser, priser, ruter, camping og praktiske tips til at besøge parken i autocamper.

Yoho National Park er en lille, men spektakulær nationalpark lige vest for Lake Louise med turkise søer, et af Canadas højeste vandfald og dramatiske bjerge i Rockies. Yoho ligger i British Columbia på vestsiden af de canadiske Rocky Mountains og grænser direkte op til Banff National Park og Lake Louise. Navnet Yoho kommer fra et cree-udtryk for ærefrygt og det passer til landskabet med Emerald Lake, Takakkaw Falls og Natural Bridge.

Fordi Yoho ligger så tæt på Lake Louise, er parken et oplagt ekstra stop på en Rockies-roadtrip. Med autocamper kan du køre mellem seværdighederne, overnatte i parken og opleve et af Rockies’ mest undervurderede områder.

Kort om Yoho National Park

Yoho National Park ligger i British Columbia, på vestsiden af Rockies, og grænser op til Banff National Park. Parken dækker cirka 1.313 km² og er kendt for Emerald Lake, vandfaldet Takakkaw Falls og den lille by Field. Der er kun cirka 25 km fra Lake Louise til Yoho, så parken besøges ofte som en del af en Rockies-tur. Yoho bruger samme Parks Canada-pas som Banff og Jasper.

Hurtigt overblik

Emne Detalje
Beliggenhed British Columbia, vestsiden af de canadiske Rockies
Størrelse Ca. 1.313 km²
Afstand fra Lake Louise Ca. 25 km / ca. 20 minutters kørsel
Afstand fra Calgary Ca. 200 km / ca. 2,5 times kørsel
Kendt for Emerald Lake, Takakkaw Falls, Natural Bridge, Lake O’Hara
Bedste årstid Slut juni–september (Takakkaw Falls-vejen og Lake O’Hara-bussen kører)
Entré (Parks Canada) Samme pas som Banff — dagspas ca. CAD 12,25/voksen
Emerald Lake
Emerald Lake
Lake O’Hara
Lake O’Hara
Morgendis over Emerald Lake
Morgendis over Emerald Lake

Hvor ligger Yoho National Park

Yoho ligger langs Trans-Canada Highway (Highway 1) mellem Lake Louise i Alberta og byen Golden i British Columbia. Den lille landsby Field ligger midt i parken og fungerer som base for besøgende.

Afstande til Yoho

  • Lake Louise til Field/Yoho - cirka 25 km - 20 minutters kørsel
  • Banff til Yoho - cirka 80 km - 1 times kørsel
  • Calgary til Yoho - cirka 200 km - 2,5 times kørsel

Oplev Yoho i autocamper

Yoho er let at kombinere med Lake Louise og Banff på en Rockies-tur. Parken har flere campingpladser, hvoraf Kicking Horse Campground ved Field er den største.

Populære campingpladser i Yoho

  • Kicking Horse Campground: parkens største plads, nær Field
  • Monarch Campground: enklere plads tæt på Field med ikke-reservérbare pladser
  • Takakkaw Falls Campground: teltplads (walk-in), ikke egnet til autocamper pga. vejen

Praktiske tips

  • Besøg Yoho som dagstur eller overnatning fra Lake Louise, kun 25 km
  • Tjek køretøjets længde før Takakkaw Falls-vejen
  • Reservér Lake O’Hara-bussen i god tid, hvis du vil vandre der

> Guide: Sådan booker du campingplads i Canadas nationalparker

Takakkaw Falls
Takakkaw Falls
Autocampers.dk ved Emerald Lake
Autocampers.dk ved Emerald Lake
Field by med café og supermarked
Field by med café og supermarked

Seværdigheder i Yoho National Park

Emerald Lake

Emerald Lake er parkens mest kendte sø — en dyb grøn gletsjersø omgivet af bjerge, med kanoudlejning og Emerald Lake Lodge ved bredden. En let sti går hele vejen rundt om søen.

Takakkaw Falls

Takakkaw Falls er et af Canadas højeste vandfald med et frit fald på cirka 254 meter. Vandfaldet fodres af gletsjere og er kraftigst midt på sommeren.

OBS: Vigtigt for autocampere: Vejen til Takakkaw Falls har en stejl hårnålesving, hvor lange autocampere og påhængskøretøjer ikke kan komme igennem. Tjek længdegrænsen, eller parkér ved indkørslen og tag en kortere transport/gåtur. Vejen er desuden kun åben cirka fra sidst i juni til oktober.

Natural Bridge

Natural Bridge er en klippeformation, hvor Kicking Horse River har skåret sig gennem stenen og dannet en naturlig bro. Den ligger tæt på vejen mod Emerald Lake.

Vi har været her!

Autocampers.dk var i Yoho National Park i september 2024. Vi kørte i en C21 autocamper fra Cruise Canada.

Vi overnattede (2 nætter) på Monarch Campground uden at have reserveret på forhånd. Vi besøgte Emerald Lake flere gange, var en tur i Field, så både Wapta og Takakkow Falls og Natural Bridge og fandt også tid til turen på Iceline Trail, som var et absolut højdepunkt.

Dorte fra Autocampers.dk på Iceline Trail

Lake O’Hara

Lake O’Hara er et af Rockies’ mest eftertragtede vandreområder, men adgangen er stærkt begrænset. Man kommer kun dertil med Parks Canadas bus, og pladserne skal reserveres i god tid via et lotteri-/bookingsystem.

Spiral Tunnels og Burgess Shale

Spiral Tunnels er berømte jernbanetunneler bygget i spiral for at klare den stejle Kicking Horse Pass. Burgess Shale er et UNESCO-fossilområde med guidede vandreture til nogle af verdens ældste fossiler.

Iceline Trail

En hård, men utroligt smuk vandretur med start ved Takakkaw Falls. Turen er på ca. 21 km og går op over trægrænsen. Husk mad, drikke - og naturligvis bjørnespray.

Iceline trail
Iceline trail
Autocamperparkering ved Emerald Lake
Autocamperparkering ved Emerald Lake
Natural Bridge
Natural Bridge

Ruter hvor Yoho indgår

Lake Louise → Yoho (dagstur)

Den nemme kombination i Rockies:

  • Lake Louise
  • Yoho: Natural Bridge og Emerald Lake
  • Takakkaw Falls (større autocampere er nødt til at bakke lidt for at komme rundt i svingene)

Banff → Lake Louise → Yoho → Jasper

Yoho som afstikker på den store Rockies-tur:

  • Banff
  • Lake Louise og Yoho
  • Icefields Parkway
  • Jasper

Du kan læse mere om roadtrips her:

> Leje af autocamper i Canada

Vejret i Yoho

Yoho ligger højt i bjergene, og sæsonen for de fleste oplevelser er kort.

Sommer (slut juni–september): bedste tid; Takakkaw Falls-vejen og Lake O’Hara-bussen kører
Efterår: smuk, men tidlig sne kan lukke bjergveje
Vinter: koldt og sneklædt; flere veje og faciliteter lukket
Forår: sent tøbrud i højderne

Klar til at opleve Yoho i autocamper

Yoho er den perfekte afstikker på en Rockies-tur. Hent autocamperen i Calgary, kombinér Yoho med Lake Louise og Banff, og oplev søerne og vandfaldene i dit eget tempo.

Skrevet af – Medstifter & administrerende direktør i Autocampers.dk
Scroll to Top