▼ SE PRISER HER ▼

Lake Louise med autocamper

Den komplette guide

Lake Louise i autocamper

Lake Louise er en af de mest fotograferede søer i verden - en turkis gletsjersø i Banff National Park med bjerge og gletsjer som baggrund. Få viden, inspiration og praktiske tips til at opleve Lake Louise i autocamper her.

Lake Louise ligger i de canadiske Rocky Mountains i Alberta, som en del af Banff National Park. Søen er kendt for sin intense blågrønne farve, for det ikoniske Fairmont Chateau Lake Louise ved bredden og for vandreture og kanoture med bjergene spejlet i vandet.

Med autocamper kan du bruge Lake Louise som base for både søen selv, nabosøen Moraine Lake og de omkringliggende vandreruter. Men netop her er der en vigtig ting at planlægge: adgangen til de to søer er stærkt reguleret, og store køretøjer kan ikke bare parkere ved bredden. Det gennemgår vi nedenfor.

På denne side finder du en komplet guide til Lake Louise med oplevelser, vandreture, praktisk information om adgang og shuttle, camping og tips til at besøge området i autocamper.

Kort om Lake Louise

Lake Louise er en turkis gletsjersø i Banff National Park i Alberta, Canada, cirka 1.750 meter over havet. Søen ligger ca. 8 km fra landsbyen Lake Louise og cirka 60 km fra byen Banff. Den er kendt for kanoture, vandreture som Lake Agnes Tea House og for Fairmont Chateau Lake Louise. Parkeringspladsen ved søen er relativt lille og bliver hurtigt fyldt i højsæsonen, så de fleste bruger Park & Ride og Parks Canadas shuttle. Det skyldes ikke mindst at kørsel i privat køretøj til nabosøen Moraine Lake helt udelukket.

Tip: Hvis du vil have autocamperen med til Lake Louise, bør du ankomme tidlig morgen eller sen eftermiddag. Det gælder særligt i højsæsonen.

Hurtigt overblik

Beliggenhed Banff National Park, Alberta (de canadiske Rockies)
Højde Ca. 1.750 meter over havet
Afstand fra Banff Ca. 60 km / ca. 45 minutters kørsel
Afstand fra Calgary Ca. 185 km / ca. 2 timers kørsel
Kendt for Turkis sø, kano, Lake Agnes-vandring, Fairmont Chateau
Adgang (vigtigt) Parkering fylder før daggry; Park & Ride eller privat shuttle anbefales. Moraine Lake: kun shuttle/bus
Bedste årstid Juni–september (isfri sø, vandring) · vinter (skøjter, ski)
Kanoudlejningen ved Lake Louise
Kanoudlejningen ved Lake Louise
Vindstille ved Lake Louise
Vindstille ved Lake Louise
Lake Louise på en stille dag i september
Lake Louise på en stille dag i september

Hvor ligger Lake Louise

Lake Louise ligger i den vestlige del af Banff National Park i Alberta, tæt på Trans-Canada Highway. Ved søen ligger landsbyen Lake Louise med hotel, campingplads og skiområde. Lake Louise markerer også starten på Icefields Parkway, den berømte bjergvej mod Jasper.

Afstande til Lake Louise:

  • Banff til Lake Louise: cirka 60 km og 45 minutters kørsel
  • Calgary til Lake Louise: cirka 185 km og 2 timers kørsel
  • Lake Louise til Moraine Lake: cirka 15 km (kun med shuttle/bus)

Oplev Lake Louise i autocamper

Med autocamper kan du bo tæt på søerne og komme tidligt afsted, før parkeringen fyldes. Landsbyen Lake Louise har en stor campingplads, der er et godt udgangspunkt for både søen, vandreturene og videre kørsel ad Icefields Parkway.

Camping og praktiske tips:

  • Lake Louise Campground - stor plads i landsbyen; reservér gennem Parks Canada i højsæsonen
  • Tag tidligt afsted til søen eller brug den store parkeringsplads ved Lake Louise Ski Resort og fortsæt møde søen i en shuttlebus
  • Book Moraine Lake-shuttle i forvejen - pladser sælges hurtigt

Sådan kommer du til Lake Louise og Moraine Lake i autocamper

Lake Louise ligger i Banff National Park, som tilbyder transport fra Lake Louise by til Lake Louise (og evt. og Moraine Lake) i sommerhalvåret. Transport kan bestilles på Parks Canadas hjemmeside.

Der åbnes for reservation af de første pladser i april. De resterende pladser kan bookes to dage før selve transporten fra kl. 8.00 lokal tid.

Der findes også private udbydere. Her er det ofte nemmere at få plads, men prisen er også højere. Bestil tranport på f.eks. GetYourGuide.

> Guide: Sådan booker du campingplads i Canadas nationalparker

Kanotur på Lake Louise
Kanotur på Lake Louise
Lake Louise i vinterdragt
Lake Agnes Tea House
Sæt evt. tid af til vandreturen til Lake Agnes Tea House

Oplevelser ved Lake Louise

Kano på søen

At padle i kano på Lake Louise er en af de mest ikoniske oplevelser i Rockies. Kanoudlejningen ligger ved Fairmont Chateau Lake Louise. Det er en dyr, men uforglemmelig oplevelse med bjergene spejlet i det turkise vand.

Vandreture ved Lake Louise

Området har nogle af parkens bedste vandreruter, der starter direkte ved søen:

  • Lake Agnes Tea House - populær tur til en teahouse ved en højtliggende sø
  • Plain of Six Glaciers - længere tur mod gletsjerne
  • Big Beehive - udsigtspunkt over Lake Louise

Lake Louise Summer Gondola

Om sommeren kører Lake Louise-gondolen op på bjerget over for søen. Herfra er der vid udsigt, og området er kendt for at kunne spotte grizzlybjørne på afstand.

Moraine Lake og Valley of the Ten Peaks

Moraine Lake ligger cirka 15 km fra Lake Louise i Valley of the Ten Peaks og er kendt for sin dybe blå farve. Husk, at søen kun kan nås med shuttle eller bus.

Lake Louise om vinteren

Om vinteren fryser søen til, og der bliver anlagt skøjtebane foran Fairmont Chateau. Lake Louise Ski Resort er et af Canadas største skiområder, og i januar afholdes isskulpturfestivalen Ice Magic.

Moraine Lake med udsigt til Ten Peaks
Det er oplagt også at besøge Moraine Lake, når du er ved Lake Louise
Autocamper parkeret ved en sø med bjerge i baggrunden og en person i rød jakke ved siden af
Turen mellem Banff by og Lake Louise byder på mange smukke stop.
Landevejen mellem Banff by og Lake Louise
Landevejen mellem Banff by og Lake Louise

Populære ruter hvor Lake Louise indgår

Calgary → Banff → Lake Louise

Den klassiske korte Rockies-rute:

  • Calgary
  • Banff
  • Lake Louise (og Moraine Lake med shuttle)

Lake Louise → Jasper via Icefields Parkway

Lake Louise er porten til Icefields Parkway:

  • Lake Louise
  • Peyto Lake
  • Columbia Icefield
  • Jasper

Du kan læse mere om roadtrips her:

> Leje af autocamper i Canada

Vejret ved Lake Louise

Lake Louise ligger højt, og vejret skifter med årstiden.

Sommer (juni–september): Mildt om dagen, køligt om natten; bedste tid til vandring og kano. Søen er ofte først helt isfri fra midten af juni og får sin turkise farve hen på sommeren
Efterår: Farverig lærk-sæson i slutningen af september, tidlig sne kan forekomme
Vinter: Koldt med sne; frossen sø, skøjter og ski
Forår: Her er mere lys og varme, men vær opmærksom på, at der sandsynligvis er is på søen og sne kan gøre vandring vanskelig 

> Aktuelle vejrudsigter kan ses her

Tip fra Autocampers.dk: Efteråret er perfekt til en tur i autocamper i Canada. Priserne på leje er gunstige og der er god plads på campingpladser og shuttlebus.(opens in new tab)

Klar til at opleve Lake Louise i autocamper?

Lake Louise er et af højdepunkterne i de canadiske Rockies. Hent autocamperen i Calgary, planlæg adgangen i god tid, og oplev søen og vandreturene i dit eget tempo.

Skrevet af – Medstifter & administrerende direktør i Autocampers.dk
Scroll to Top