Det nordlige Californien Rundt
Dag 12: Aflevering i San Francisco
Dag 12: Retur til San Francisco og aflevering af autocamper
Vi vågner op til en sidste nat i Californiens skove. Det er regnvådt udenfor, men vi kan skimte opklaring i horisonten.
Vi har rutine nu, så morgenmad og oprydning går hurtigt, og vi er snart på vejen. Strækningen mellem skoven og bjergene er kedelig. Fladt landbrugsland og trafikeret landevej.
Lige før San Francisco tager vi i outlet, da vi passerer et af de gode af slagsen: Premium Outlets. Det er velordnet og indbydende, og alle de kendte amerikanske brands er på plads.
Vi har også et par ærinder. Vognen skal afleveres med tomme spildevandstanke og fuld vandtank, så vi skal spore os ind på et sted, hvor vi kan få det ordnet.
Vi ender med at slå to fluer med et smæk og booker os ind på Alameda Fairground RV Park i Pleasanton, som ligger i fornuftig afstand af Cruise Americas station i Newark. Her kan vi ordne de sidste praktiske opgaver, og samtidig viser det sig, at Pleasanton er virkelig charmerende. Det skyldes nok især at byen har mange messeaktiviteter samt store sportsanlæg. Vi tæller 8 kunstgræsbaner! I alle fald er byens hovedgade spækket med restauranter og caféer – og vi er heldige at løbe ind i et lokalt marked med frugt, grønt og lækre oste.
Tip til camping ved San Francisco
Campingpladsen i Pleasanton kan varmt anbefales til dig, der på vej ind eller ud af San Francisco. Den ligger godt og der er kort vej til den hyggelige, lille by med masser af spisesteder og liv.
Aflevering af autocamper
Det bliver morgen og tid til rengøring og pakning. Så sætter vi kurs mod stationen i Newark 30 minutter derfra.
Vi kan trille lige ind på afleveringspladsen på Cruise Americas station, og vi er dårligt kommet i gang med at tømme bilen, før personalet dukker op. Det tager 5 minutter at gennemgå vognen, og vi får ingen anmærkninger.
Vores depositum på 500 dollars bliver tilbageført, og snart sidder vi en Uber på vej mod downtown San Francisco, hvor vi har godt et døgn, inden det er tid til at sætte kurs mod Danmark.
Derfor elsker vi ferie i autocamper
Frihed – I har frihed til at disponere rejsen, som I vil. Stop på et smukt sted og nyd en kop kaffe og improvisér på turen.
Hygge – Ferie i autocamper er en familievenlig ferieform, som giver jer masser af tid og oplevelser sammen.
Eventyr – I en autocamper kommer I både længere ud og tættere på. I kan udforske stort set alt, og I vil med garanti møde masser af spændende mennesker på rejsen.
Til at betale – Rejsen kan tilpasses til jeres budget. Vil I spare, kan I tilberede mange måltider selv og f.eks. vælge naturcampingpladser.
Nemt - I en autocamper har I det hele med jer, og I skal kun pakke ud én gang. Samtidig er I mobile og kan bevæge jer frit omkring.
Bredt udvalg - Døgnet rundt
Vælg din drømmedestination og find netop dén autocamper, der matcher dine behov. Book når det passer dig. Også i weekenden.
Dansk kundeservice
Få personlig rådgivning med korte svartider. Med vores hjælp er du godt dækket ind på din ferie i autocamper.
Globalt prismatch
Få glæde af vores prismatch garanti på alle vores autocampere i hele verden. Din garanti for den lavest mulige pris.