Det nordlige Californien Rundt

Dag 9: Bodie

Dag 9: Spøgelsesbyen Bodie

Bodie – En forrygende dag i en ægte spøgelsesby, der med kirke, saloons, fængsel, en Chinatown og masser af bordeller havde alting, men alligevel blev ladt øde lige så pludseligt som den velbevarede by opstod.

Bodie - En ægte spøgelsesby

17 miles øst for Highway 395 ligger Bodie på en åben, øde slette. Træhusenes varme farve lyser op i landskabet, som ellers er øde og stille. Det er Bodie også i dag. Men stedet efterlader ingen tvivl om, at her engang var masser af liv.

Et sted ser vi en sammenkrøllet trehjulet cykel, gennem købmandsbutikkens vindue kan vi skimte melposer og en kaffemølle. Kalenderen på væggen siger 1932. Vi ser også sammenfaldne hestevogne, biler og ikke mindst rustne minevogne.

Dorte fra Autocampers.dk i dejlige Bodie, hvor tiden har stået stille i snart 100 år.
Dorte fra Autocampers.dk i dejlige Bodie, hvor tiden har stået stille i snart 100 år.
En ægte perle af en spøgelsesby, og kommer du lidt uden for sæsonen, kan du være heldig at få det hele for dig selv.
En ægte perle af en spøgelsesby, og kommer du lidt uden for sæsonen, kan du være heldig at få det hele for dig selv.

Da hr. Bodey fandt guld

Byens historie går helt tilbage til 1859.

Det hele begyndte den dag i 1859, da W.S. Bodey fra det østlige USA fandt guld i området. Det trak folk til og langsomt, men sikkert opstod en lille guldgraverby som så mange andre. Byen fik navnet Bodie efter hr. Bodey, som dog aldrig fik fornøjelsen af at se den. Han omkom nemlig i en snestorm få måneder efter sit guldfund.

Først adskillige år senere blev hans lig fundet og begravet – af uransagelige grunde uden for kirkegården, som kan besøges uden for byen.

Fakta: Besøg Bodie

  • Bodie State Historic Park er åben for besøgende året rundt.
  • Parken ligger 2,5 timers kørsel fra Yosemte Valley (via Tioga Pass). Det sidste del af turen foregår på grusvej.
  • Det koster USD 8 pr. person i entré at komme ind. Man betaler ved indgangen.
  • Der er ingen campingpladser i umiddelbar nærhed af Bodie, som ligger helt øde.
  • Der er ingen butikker eller tankstation nær byen.
  • Læs mere om besøg i Bodie her (Stedets officielle hjemmeside).
Købmandsbutikken står som var den lige blevet forladt.
Købmandsbutikken står som var den lige blevet forladt.
Malerisk forfald kendetegner byen, som i dag vedligeholdes af rangers. Politikken er, at byen skal bevares som den så du, da den blev forladt i 1940’erne.
Malerisk forfald kendetegner byen, som i dag vedligeholdes af rangers. Politikken er, at byen skal bevares som den så du, da den blev forladt i 1940’erne.

Et kollaps viste vej til guldet

Vi skal frem til 1875, før tingene tog fart i Bodie. Paradoksalt nok var kimen en ulykke i form af et kollaps i en minetunnel. Den afslørede en rig guldåre, og dermed steg temperaturen i området drastisk: Guldfeberen rasede.

Bodie fik vokseværk. Da byen var på sit allerstørste i årene 1877-1881 var befolkningstallet oppe på 7-8000 hoveder. Da var Bodie en by med det hele: 30 forskellige miner, 9 hejseværker, 60 saloons, masser af prostituerede i Bonanza Street og også et Chinatown med salg af mystiske miksturer og opium. En enkelt kirke var i øvrigt nok for de tydeligvis ikke voldsomt gudfrygtige mennesker, der slog sig ned her i det vilde vesten.

Kig ud over resterne af guldgraverbyen Bodie. Kun 5% af husene er tilbage.
Kig ud over resterne af guldgraverbyen Bodie. Kun 5% af husene er tilbage.
Rigmanden Cains bolig med stort vinduesparti. Han blev rig på handel med tømmer.
Rigmanden Cains bolig med stort vinduesparti. Han blev rig på handel med tømmer.

Bodies storhed og fald

Bodie forsvandt nogenlunde lige så hurtigt, som den opstod. Åren løb tør og Anden Verdenskrig kom. Det gav efterspørgsel efter andre metaller, især kobber. Det fik de få minearbejdere, der var tilbage i byen til at smide skovlen fra sig en gang for alle, og byen blev forladt.

I 1962 blev området beskyttet. Bodie er preserveret og er en helt særlig tidslomme at besøge. Et klart højdepunkt på rejsen.

Derfor elsker vi ferie i autocamper

Frihed – I har frihed til at disponere rejsen, som I vil. Stop på et smukt sted og nyd en kop kaffe og improvisér på turen.

Hygge – Ferie i autocamper er en familievenlig ferieform, som giver jer masser af tid og oplevelser sammen.

Eventyr – I en autocamper kommer I både længere ud og tættere på. I kan udforske stort set alt, og I vil med garanti møde masser af spændende mennesker på rejsen.

Til at betale – Rejsen kan tilpasses til jeres budget. Vil I spare, kan I tilberede mange måltider selv og f.eks. vælge naturcampingpladser.

Nemt - I en autocamper har I det hele med jer, og I skal kun pakke ud én gang. Samtidig er I mobile og kan bevæge jer frit omkring.

Derfor elsker vi ferie i autocamper

Bredt udvalg - Døgnet rundt

Vælg din drømmedestination og find netop dén autocamper, der matcher dine behov. Book når det passer dig. Også i weekenden.

Læs mere

Dansk kundeservice

Få personlig rådgivning med korte svartider. Med vores hjælp er du godt dækket ind på din ferie i autocamper.

Læs mere

Globalt prismatch

Få glæde af vores prismatch garanti på alle vores autocampere i hele verden. Din garanti for den lavest mulige pris.

Læs mere
Scroll to Top