Forsikring - Fraserway

Få de vigtigste fakta

Fraserway autocamper forsikring

En guide til dig, der vil kende din Fraserway forsikring.

De nødvendige forsikringer er inkluderet i lejen, når du lejer autocamper/motorhome fra Fraserway i Canada.

Basisforsikringen omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Ulykker og sammenstød (herunder tag og undervogn)
  • Hit & run, hærværk og tyveri samt brand
  • Skader ved indbrud
  • Skader på dæk
  • Skader på glas/frontrude
  • Påkørsel af dyr og vildt
  • Skader i forbindelse med baglæns kørsel
  • Skader forårsaget af naturkatastrofer (hagl, oversvømmelse og storm)

Ligeledes dækker forsikringen skader på autocamperens indvendige dele. Sidst men ikke mindst er der dækning, hvis du kommer til at låse nøglerne til autocamperen inde eller mister nøglerne.

Der er selvrisiko på Fraserways basisforsikring, og den er forholdsvis høj. Fraserway tilbyder – mod særskilt betaling – eliminering af selvrisiko. Selvrisikoens størrelse samt priser på reduktion af selvrisiko fremgår ved bestilling.

Hvis uheldet er ude

I tilfælde af et uheld tilbageholder Fraserway dit depositum, indtil ansvaret for uheldet er fastslået. I du skyldig i skaden, modregnes udgiften til reparation i dit depositum, hvorefter et evt. restbeløb refunderes. Er det en anden, der bærer ansvaret for skaden og dermed er erstatningspligtig, så får du det fulde depositum retur. Det er forsikringsselskabet og/eller myndighederne, der fastslår ansvaret.

Du skal efterleve reglerne i kontrakten

Hos Fraserway gælder det, at forsikringsdækning er betinget af, at regler og restriktioner i kontrakten mellem lejer og udlejer er overholdt. Vær i den forbindelse særligt opmærksom på geografiske restriktioner.

Ansvarsfraskrivelse

  • Vi lægger stor vægt på at tilvejebringe fyldestgørende og korrekte beskrivelser af Fraserways forsikringer. Men der kan ske ændringer og opdateringer over tid, og dermed kan reglerne i din specifikke lejekontrakt afvige fra ovenstående.
  • Sker der væsentlige ændringer i forsikringsbetingelserne, kontakter vi så vidt muligt vores lejere med information om dette.
  • Det er til enhver tid reglerne i den konkrete kontrakt mellem lejer og udlejningsfirma, som er gældende.
Scroll to Top