Yellowstone med autocamper
Den komplette guide
Yellowstone National Park i autocamper
På denne side finder du en komplet guide til Yellowstone National Park med information om oplevelser, ruter, priser, camping og praktiske tips til at besøge parken i autocamper.
Yellowstone National Park er en af de mest imponerende nationalparker i USA og samtidig verdens første nationalpark. Parken er kendt for sine gejsere, varme kilder, vulkanske landskaber og et rigt dyreliv med blandt andet bisoner, ulve og bjørne.
Hvert år besøger millioner af rejsende Yellowstone for at opleve de dramatiske landskaber og nogle af verdens mest aktive geotermiske områder. Nationalparken er især berømt for gejseren Old Faithful, de farverige varme kilder og den enorme Yellowstone vulkan.
For mange er Yellowstone et højdepunkt på en roadtrip i det vestlige USA. At besøge parken i autocamper giver en særlig frihed, fordi du kan køre mellem parkens seværdigheder og overnatte tæt på naturen.
På denne side finder du en komplet guide til Yellowstone National Park med information om oplevelser, priser, ruter, vejr og praktiske tips til at besøge parken i autocamper.
Hvor ligger Yellowstone National Park
Yellowstone National Park ligger i det nordvestlige USA i Rocky Mountains. Parken strækker sig over tre amerikanske stater, Wyoming, Montana og Idaho. Størstedelen af nationalparken ligger i Wyoming, mens mindre dele ligger i Montana og Idaho.
Yellowstone ligger relativt tæt på flere populære destinationer i det amerikanske vesten.
Afstande til Yellowstone:
- Grand Teton National Park til Yellowstone: ca. 15 til 30 km og 30 til 45 minutters kørsel
- Salt Lake City til Yellowstone: ca. 520 km og 5 til 6 timers kørsel
- Jackson Hole til Yellowstone: ca. 90 km og 1 til 2 timers kørsel
- Bozeman til Yellowstone: ca. 140 km og 2 timers kørsel
Parken besøges ofte sammen med Grand Teton National Park, som ligger lige syd for Yellowstone.
Oplev Yellowstone i autocamper
Yellowstone er en oplagt destination at besøge i autocamper. Parken er stor, og mange seværdigheder ligger spredt rundt i landskabet.
Fordele ved at besøge Yellowstone i autocamper:
- Nem transport mellem parkens områder
- Mulighed for at overnatte i naturen
- I kan medbringe mad og drikke
- Perfekt til længere roadtrips
Campingpladser i Yellowstone
Der findes flere campingpladser i parken:
- Madison Campground
- Grant Village Campground
- Fishing Bridge RV Park
- Canyon Campground
Campingpladser i Yellowstone bliver hurtigt fuldt booket i højsæsonen, så vi anbefaler at reservere i god tid. Bemærk at reglerne for bestilling af campingplads er lidt anderledes, idet der der først åbnes for booking ca. 4 måneder i forvejen. Der findes også campingpladser uden for parken.
> Guide: Sådan booker du campingplads i USAs nationalparker
Grand Loop Road
Yellowstone National Park er bygget op omkring det berømte Grand Loop Road – en stor ringvej, der binder parkens vigtigste seværdigheder sammen. Vejen danner et ottetal-lignende loop og gør det muligt at opleve gejsere, varme kilder, canyonlandskaber, søer, skove og dyreliv på en overskuelig måde.
Grand Loop Road er samlet cirka 230 km lang, men køretiden er ofte længere end forventet. Vejen går gennem bjergrigt terræn, hastigheden er lav, og der kan opstå stop ved bisonflokke, bjørneobservationer og trafik tæt på de mest populære områder.
Den nederste del af loopet
Den sydlige del forbinder blandt andet Old Faithful, de farverige varme kilder ved Grand Prismatic Spring, Yellowstone Lake og området ved West Thumb. Her finder I nogle af parkens mest kendte geotermiske seværdigheder.
Den øverste del af loopet
Den nordlige del fører jer til Grand Canyon of the Yellowstone med de ikoniske vandfald, videre mod Hayden Valley og Lamar Valley, hvor chancerne for at se ulve, bison, elge og bjørne er blandt de bedste i parken.
Sådan planlægger I turen
Mange vælger at dele loopet op over 2–4 dage. Det giver tid til korte vandreture, udsigtspunkter og stop undervejs. Kører I hele runden på én dag, bliver det en lang dag med begrænset tid ved seværdighederne.
Vores tip til turen
- Start tidligt – især om sommeren
- Tank bilen op, inden I kører ind i parken
- Hav mad og vand med
- Regn med forsinkelser pga. dyreliv og trafik
- Book campingplads i god tid, hvis I vil bo inde i parken
- Benyt evt. de mange campingpladser i lige uden for parken. Her er det nemmere at finde plads og naturen er akkurat lige så smuk.
Grand Loop Road er kort sagt nøglen til Yellowstone og en af USA’s mest spektakulære scenic drives.
Oplevelser i Yellowstone National Park
Yellowstone byder på nogle af de mest unikke naturoplevelser i USA.
Gejsere og varme kilder
Yellowstone er især kendt for sine geotermiske områder. Her finder du flere af parkens mest ikoniske seværdigheder:
- Old Faithful
- Grand Prismatic Spring
- Norris Geyser Basin
- Mammoth Hot Springs
Old Faithful er en af verdens mest berømte gejsere og har udbrud cirka hvert 90. minut.
Udsigtspunkter i Yellowstone
Der findes flere spektakulære udsigtspunkter i parken. Populære udsigtspunkter:
- Grand Canyon of the Yellowstone
- Artist Point
- Lookout Point
Grand Canyon of the Yellowstone er et af de mest kendte områder i parken og byder på dramatiske klippeformationer og imponerende udsigter.
Dyreliv i Yellowstone
Yellowstone er også kendt for sit rige dyreliv. Her kan du blandt andet opleve:
- Bisoner
- Elge
- Ulve
- Grizzlybjørne
- Hjorte
Lamar Valley er et af de bedste steder i parken at se vilde dyr.
Yellowstone vulkan
Under Yellowstone National Park ligger en enorm vulkanisk struktur kendt som Yellowstone Caldera. Denne kaldes ofte Yellowstone supervulkan.
Den sidste store vulkanske aktivitet fandt sted for omkring 640.000 år siden. I dag er vulkanen stadig geologisk aktiv, hvilket er årsagen til parkens mange gejsere, varme kilder og mudderpøle.
Selvom vulkanen er aktiv, overvåges området konstant af forskere.
Du kan læse mere om vulkanen her.
Vandfald og landskaber
Yellowstone har også flere spektakulære vandfald.
De mest kendte er:
- Lower Falls i Grand Canyon of the Yellowstone
- Upper Falls
- Tower Fall
Grand Canyon of the Yellowstone er et af parkens mest imponerende landskaber med dramatiske klippeformationer og udsigtspunkter.
Yellowstone størrelse og landskab
Yellowstone National Park dækker et område på cirka 9.000 kvadratkilometer. Det svarer til Sjælland, Lolland og Falster eller ca. tre gange Fyn.
Parken består af skove, bjerge, søer, floder og geotermiske områder. Yellowstone er især kendt for sine gejsere og varme kilder og rummer omkring halvdelen af verdens aktive gejsere, hvilket gør området helt unikt. Yellowstone Lake er en af de største højtliggende søer i Nordamerika og ligger centralt i nationalparken.
Yellowstone kort og områder
Yellowstone National Park er et stort område med flere forskellige landskaber og oplevelser. De mest besøgte områder er:
- Old Faithful området
- Grand Prismatic Spring
- Mammoth Hot Springs
- Yellowstone Lake
- Lamar Valley
Old Faithful området er centrum for mange besøgende og er især kendt for sine gejsere og varme kilder.
> Kort over parken kan findes her
Priser og billetter til Yellowstone
Entré til Yellowstone National Park betales pr. køretøj.
Typisk ligger prisen på 35 USD pr. bil eller autocamper og 20 USD pr. person, hvis man ankommer til fods. Billetten gælder i 7 dage.
Planlægger du at besøge flere nationalparker på din rejse, kan det ofte betale sig at erhverve et årskort til alle nationalparker. Passet hedder America The Beautiful og koster ca. USD 250
> Du kan læse mere om entre og billetter her
Populære roadtrip ruter med stop i Yellowstone
Yellowstone indgår i flere klassiske roadtrips i det vestlige USA.
Yellowstone og Grand Teton
En meget populær rute kombinerer to nationalparker. Afhentning af autocamper kan se i Bozeman eller Salt Lake City.
- Jackson Hole
- Grand Teton National Park
- Yellowstone National Park
Rocky Mountains roadtrip
På denne rute er det oplagt at hente autocamperen i Denver og aflevere i Salt Lake City eller Las Vegas.
- Denver
- Rocky Mountains National Park
- Grand Teton
- Yellowstone
Den store nationalpark rute
En længere roadtrip gennem flere af USA’s nationalparker kunne starte i Las Vegas og inkludere:
- Las Vegas
- Zion National Park
- Bryce Canyon
- Salt Lake City
- Grand Teton
- Yellowstone
Yellowstone er derfor ofte et centralt stop på roadtrips gennem Rocky Mountains og det amerikanske vesten.
Du kan læse mere om roadtrips her:
> Leje autocamper i USA
> Roadtrip i USA i autocamper
Vejret i Yellowstone
Vejret i Yellowstone varierer meget afhængigt af årstid.
Sommer: Temperaturen ligger ofte mellem 20 og 25 grader
Forår og efterår: Køligere temperaturer og færre besøgende
Vinter: Store dele af parken er dækket af sne
Den mest populære periode at besøge parken er fra juni til september.
> Aktuelle vejrudsigter kan ses her
