▼ SE PRISER HER ▼

Vælg den rigtige autocamper

Find vej med vores guide

Hvilken autocamper skal du vælge i New Zealand?

Når du leder efter autocamper i New Zealand, støder du hurtigt på navnene Maui, Apollo, Britz, Mighty og MightyLITE. Ved første øjekast kan det være svært at gennemskue forskellen. Autocamperne kan ligne hinanden, og flere af mærkerne tilbyder modeller med nogenlunde samme størrelse og indretning.

Forklaringen er, at alle fem mærker drives af THL, som har et stort netværk af autocampere i New Zealand. De deler blandt andet stationer, vejhjælp og en række praktiske services, men mærkerne henvender sig til forskellige typer rejsende.

Forskellene handler især om autocampernes alder, komfortniveau, størrelse og udvalg. Maui har de nyeste motorhomes, Apollo det bredeste modelprogram, Britz kombinerer relativt nye køretøjer med et varieret udvalg, mens Mighty og MightyLITE er de mere prisorienterede alternativer.

Forskellen kort fortalt

THL's egen brandoversigt for New Zealand placerer mærkerne sådan:

Mærke Flådealder Profil Udvalg
Maui Nye til ca. 2,5 år Nyere motorhomes og høj komfort Motorhomes med bad og toilet
Maui Elite Op til ca. 1 år De nyeste maui-køretøjer Udvalgte motorhomes
Britz Nye til ca. 2,5 år – enkelte modeller op til ca. 4 år Komfort og relativt nye køretøjer Campervans og motorhomes
Apollo Nye til ca. 5 år Det bredeste udvalg Fra små campervans til 6-personers motorhomes
Mighty Fra ca. 5 år Prisvenlig og funktionel Campervans og motorhomes
MightyLITE Fra ca. 6 år Enkel og kompakt Små campervans uden bad og toilet

Maui – de nyeste autocampere

Maui er THL's premium-mærke i New Zealand og har fokus på nyere autocampere og høj komfort.

Flåden består af fuldt udstyrede motorhomes med køkken, toilet og bad til både par og familier. Den almindelige Maui-flåde består af køretøjer fra nye og op til cirka 2,5 år på flåden, mens Maui Elite giver adgang til endnu nyere køretøjer.

Det gør maui interessant, hvis autocamperen ikke blot skal være transportmiddel, men også et komfortabelt hjem gennem flere ugers ferie.
maui passer især til dig, hvis du:

  • Prioriterer et nyere køretøj
  • Ønsker eget bad og toilet
  • Lægger vægt på komfort og boligfornemmelse
  • Gerne betaler lidt mere for en nyere autocamper

I New Zealand-programmet findes maui-modeller til både 2, 3, 4 og 6 personer. Alle er self-contained og egner sig derfor til freedom camping.

> Mere om Maui

Britz – relativt nye biler og flere muligheder

Britz placerer sig tæt på Maui, når det gælder flådealder, men har et lidt bredere miks af campervans og motorhomes.

Den normale flåde går fra nye køretøjer til omkring 2,5 år på flåden, mens enkelte sæsonmodeller kan være op til omkring fire år.

Du kan vælge mellem mere kompakte modeller uden bad og toilet og større autocampere med komplette faciliteter. Britz omfatter blandt andet HiTop, Voyager, Venturer, Odyssey og Wanderer. Britz er derfor et oplagt alternativ, hvis du gerne vil have en relativt ny autocamper og god komfort, men ikke nødvendigvis behøver vælge Maui.

> Mere om Britz

Apollo – det største udvalg

Apollo skiller sig først og fremmest ud ved bredden i modelprogrammet.
Flåden spænder fra nye køretøjer til autocampere, der har været omkring fem år på flåden. Det betyder, at Apollo ikke helt kan placeres på én enkel skala mellem premium og budget.

I New Zealand findes både kompakte Hitop og Endeavour og større modeller som Euro Tourer, Euro Plus, Euro Quest, Euro Camper og Euro Deluxe.

Apollo er især interessant, hvis du:

  • Gerne vil have mange modeller at vælge mellem
  • Har konkrete krav til størrelse eller indretning
  • Vil kunne vælge mellem campervan og motorhome
  • Rejser som familie eller gruppe

> Mere om Apollo

Mighty – Når prisen betyder mere end alderen

Hos Mighty er fokus på funktionalitet og pris frem for at levere de nyeste køretøjer. Flåden består typisk af autocampere, der har været omkring fem år eller mere på flåden. Til gengæld er udvalget bredt, og du behøver ikke undvære bad og toilet, blot fordi du vælger Mighty.

Der findes både små campervans og Deuce, Deuce Plus, Double Up og Big Six med komplette faciliteter.

Mighty kan derfor være et godt valg på en længere rejse, hvor du hellere vil bruge en større del af budgettet på flere rejsedage og oplevelser end på at få et helt nyt køretøj.

> Mere om Mighty

MightyLITE – lille, enkelt og prisorienteret

MightyLITE er den enkleste del af THL-familien. Flåden består af kompakte campervans fra omkring seks år på flåden. HiLITE har plads til to, mens DeLITE er beregnet til op til fire personer. Begge er kategoriseret som modeller uden eget bad og toilet.

MightyLITE er især værd at kigge på, hvis du forventer at benytte campingpladser med faciliteter og hellere vil have en lille, overskuelig og prisvenlig campervan.

Hvad er fælles for mærkerne?

Selv om køretøjerne er forskellige, er meget af det rundt om lejen ens.
På New Zealand opererer THL fra Auckland, Christchurch og Queenstown.

Inkluderet maui Britz Apollo Mighty MightyLITE
Fri kilometer ✓ ✓ ✓ ✓ ✓
24 timers vejhjælp ✓ ✓ ✓ ✓ ✓
Køkkenudstyr ✓ ✓ ✓ ✓ ✓
Sengetøj og linned ✓ ✓ ✓ ✓ ✓
THL Roadtrip App ✓ ✓ ✓ ✓ ✓

Bonus: Ubegrænsede kilometer, vejhjælp (On Road Assist), køkkenudstyr og dyner, puder, sengetøj og håndklæder er inkluderet i lejen på tværs af mærkerne i New Zealand.

Hvis du tænker… Kig først på
Jeg vil have en så ny autocamper som muligt Maui / Maui Elite
Jeg vil have nyere bil og høj komfort Maui eller Britz
Jeg vil have et bredt udvalg Apollo
Jeg vil have bad og toilet til en fornuftig pris Mighty eller Apollo
Køretøjets alder betyder mindre end prisen Mighty
Jeg vil have en lille og enkel campervan MightyLITE
Vi er 5-6 personer Apollo, Mighty eller den største Maui-model
Vi er to og prioriterer komfort højt Maui eller Britz

Se på mere end mærket

Logoet på siden af autocamperen fortæller kun en del af historien.
Når du sammenligner modeller, bør du også se på sengemål, faste eller opredte senge, antal selepladser, bad og toilet, opbevaringsplads og autocamperens samlede længde.

Hos THL booker du desuden en kategori og ikke et bestemt fabrikat eller individuelt køretøj. THL kan derfor levere et andet køretøj inden for den relevante kategori.

Forsikringsmulighederne følger samme system

THL anvender de samme overordnede forsikrings-/Liability Options på tværs af mærkerne. Det betyder, at valget mellem maui, Britz, Apollo og Mighty først og fremmest bør handle om køretøjet og jeres behov – ikke om at det ene mærke grundlæggende har et helt andet forsikringssystem end de øvrige.

Få hjælp til at vælge

Der findes ikke ét mærke, som er det rigtige for alle. En nyere Maui kan være det rigtige valg på én rejse, mens en ældre Mighty kan give langt bedre mening på en anden.

Vi hjælper gerne med at sammenligne pris, størrelse, senge, komfort og alder, så du får den autocamper, der passer bedst til netop din ferie i New Zealand.

> Kontakt os

Skrevet af – Medstifter & administrerende direktør i Autocampers.dk
Scroll to Top