Førstehjælp til begyndere
Få de s(v)ære udtryk forklaret
Autocamper ordbog – USA og Canada
Hvis du skal til USA eller Canada i autocamper for første gang, så vil du støde på en håndfuld sære udtryk, som er svære at forstå lige i starten. De fleste er relevante, når du skal campere. For at gøre det nemt for dig, har vi samlet de mest almindelige her. Listen er alfabetisk.
Back-in site: Campingplads hvor man skal bakke ind for at have tilgang til strøm og vand på venstre side.
Black water: Spildevand fra toilettet. Vandet havner i en black water tank, der sidder ved siden af grey water tanken. Black water tømmes først, så røret bagefter kan skylles igennem med det renere grey water.
BLM: Bureau of Land Management. Offentlig myndighed, der forvalter offentligt land.
Boondocking (også kaldet backcountry camping): Parkering/overnatning på jord, der tillader overnatning. På det meste BLM-land er det gratis at overnatte. Tjek Campendium og Free Camp Sites i forvejen. Læs mere om gratis camping i USA her.
C19, C25, C30…: Betegnelse for autocamperens klasse/størrelse. C25 er en 25 fod lang (ca. 7,6 meter) autocamper med alkove. I USA og Canada findes også autocampere af A-typen, f.eks. A33, som er en 33 fod lang autocamper af bustypen (forenden ligner en bus).
Cruise control: Styr bilens fart fra rattet uden at bruge pedalen.
Deductable: Din selvrisiko på forsikringen. I USA og Canada er alle lovpligtige forsikringer inkluderet i lejen, men du skal betale en selvrisiko i tilfælde af en skade. Læs mere i vores guide om forsikringer
Dump station: Et sted hvor man kan dumpe sit grey water og black water i et afløb.
Electric hookup: Strømstik fra campingpladsen på ens parkeringsplads, så man kan få strøm til f.eks. opladning, varme og mikrobølgeovn, uden at man behøver at bruge sin generator.
Full hookup: En campingplads med vand, strøm og mulighed for at dumpe direkte fra ens egen plads.
Generator hours: På de fleste campingpladser findes der en begrænsning på at bruge generatoren (på grund af støjen). Det kan for eksempel være forbudt mellem 22.00 og 06.00.
Generator: Strømgenerator der kører på benzin, diesel eller propan. Den larmer en del og koster typisk et fast beløb per time, man bruger den.
Grey water: Spildevand fra bad, toiletvask og køkkenvask. Vandet havner i en "grey water tank", der sidder fast under bilen.
Level: Det er bedst for køleskabet (og rarest for dig) at parkere plant om natten.
Levelling blocks: Kiler, som placeres under hjulene, så autocamperen holder plant.
Motorhome: Et andet navn for en autocamper.
Non-potable water: Ikke-drikkeligt vand.
NPS: National Park Service. Forvalter blandt andet USA’s 60 nationalparker. Du kan købe årskort til alle parkerne ved indgange til enhver park med entre. Du kan også campere i parkerne.
Potable water: Drikkeligt vand.
Propan: Gas til madlavning, køleskab og generator. Det er vigtigt at slukke for gassen, når man tanker benzin.
Pull-through: Campingplads som er lavet til dem, der ikke bryder sig om at bakke med autocamperen. Her kan man køre ind på sin plads for natten og fortsætte videre lige ud næste dag. Man slipper altså for at skulle bakke ind eller ud.
RV: Recreational Vehicle er det, vi på dansk kalder en autocamper. Modsat campingvogne, der køres som en trailer bag en personbil, er en autocamper en personbil med sengepladser.
Shore cord/shore line: Ledningen der forbinder ekstern strøm til bilen.
Savner du noget i vores autocamper ordbog?
Har du ideer eller forslag til tilføjelser til vores autocamper ordbog, så er det velkommen til at skrive til os.
Bredt udvalg - Døgnet rundt
Vælg din drømmedestination og find netop dén autocamper, der matcher dine behov. Book når det passer dig. Også i weekenden.
Dansk kundeservice
Få personlig rådgivning med korte svartider. Med vores hjælp er du godt dækket ind på din ferie i autocamper.
Globalt prismatch
Få glæde af vores prismatch garanti på alle vores autocampere i hele verden. Din garanti for den lavest mulige pris.