Glacier National Park med autocamper
Den komplette guide
Glacier National Park i autocamper
Glacier National Park er en af de mest spektakulære nationalparker i USA og kendt for sine dramatiske bjerglandskaber, gletsjere og krystalklare søer. Parken ligger i staten Montana tæt på grænsen til Canada og er en del af Rocky Mountains.
Glacier National Park er ofte kaldt “The Crown of the Continent” på grund af sit vilde og uberørte landskab. Her finder du alpine enge, dybe dale og nogle af de smukkeste køreture i Nordamerika.
For mange rejsende er Glacier et højdepunkt på en roadtrip i det nordvestlige USA. At besøge parken i autocamper giver mulighed for at køre gennem bjergene, stoppe ved udsigtspunkter og opleve naturen i eget tempo.
På denne side finder du en komplet guide til Glacier National Park med information om oplevelser, ruter, camping, vejr og praktiske tips til at besøge parken i autocamper.
Hvor ligger Glacier National Park?
Glacier National Park ligger i det nordlige Montana i USA tæt på grænsen til Canada. Parken grænser op til Waterton Lakes National Park i Canada, og tilsammen udgør de et internationalt naturområde. De nærmeste byer til Glacier National Park er West Glacier, Whitefish og Kalispell.
Afstande til Glacier National Park
- Kalispell til Glacier ca. 50 km og 1 times kørsel
- Yellowstone til Glacier ca. 600 km og 7 til 8 timers kørsel
- Spokane til Glacier ca. 430 km og 5 timers kørsel
Hvor kan lejen starte?
Missoula, Montana er det mest oplagte valg. Stationen ligger i Lolo, Montana, og er den nærmeste af Cruise Americas stationer. Bozeman, Montana er et godt alternativ. Den er især interessant, hvis Glacier skal kombineres med Yellowstone på samme rundrejse. Billings, Montana er også en mulighed i Montana, men ligger længere fra Glacier og er derfor mest relevant på en større rundrejse gennem staten. Calgary, Alberta kan også være relevant, især hvis man vil kombinere Glacier med Canada.
Oplev Glacier i autocamper
Glacier National Park er en fantastisk destination i autocamper, men der er begrænsninger på visse veje.
Fordele ved at besøge Glacier i autocamper:
- Fantastiske køreture
- Mulighed for camping i naturen
- Perfekt til roadtrip
OBS - Nogle veje har begrænsninger for større køretøjer, især Going-to-the-Sun Road.
Autocamper på Going-to-the-Sun Road
Vær opmærksom på, at der er størrelsesbegrænsninger på den centrale del af Going-to-the-Sun Road. Mellem Avalanche Creek og Rising Sun må køretøjer højst være 6,4 meter lange og 2,4 meter brede. De fleste større autocampere kan derfor ikke køre hele vejen over Logan Pass. I stedet kan I parkere autocamperen på en af siderne af bjergpasset og benytte nationalparkens shuttle til Logan Pass og den spektakulære højfjeldsstrækning.
Populære campingpladser
> Guide: Sådan booker du campingplads i USAs nationalparker
Oplevelser i Glacier National Park
Glacier byder på nogle af de mest spektakulære naturoplevelser i USA.
Going-to-the-Sun Road
En af de mest ikoniske køreture i USA.
Vejen går gennem bjergene og byder på dramatiske udsigter, vandfald og stejle klippesider. Undervejs passerer I flere af Glacier National Parks mest kendte udsigtspunkter, og turen over bjergene er i sig selv en af parkens store oplevelser.
Lake McDonald
En smuk sø med klart vand og udsigt til bjergene.
Lake McDonald er den største sø i Glacier National Park og ligger omgivet af skov og høje bjergtoppe. Her kan I gå en tur langs bredden, nyde udsigten eller tage en rolig pause ved vandet.
Logan Pass
Et af de højeste punkter på Going-to-the-Sun Road.
Her finder I nogle af parkens bedste vandreruter og flotte udsigtspunkter. Området er også et godt sted at holde øje med dyreliv som murmeldyr, bjerggeder og med lidt held bighorn sheep.
Vandreture i Glacier
Populære vandreture inkluderer
- Hidden Lake Trail
- Grinnell Glacier Trail
- Highline Trail
Dyreliv i Glacier
Glacier National Park er kendt for sit rige dyreliv.
Her kan du opleve
- Grizzlybjørne
- Sortbjørne
- Elge
- Bjerggeder
Parken er et af de bedste steder i USA at opleve vilde dyr i deres naturlige omgivelser.
Glacier National Park størrelse og landskab
Glacier National Park dækker et område på cirka 4.100 kvadratkilometer. Parkens landskab består af bjergkæder, gletsjere, søer, skove og alpine enge. Parken har over 700 søer og nogle af de mest imponerende bjerglandskaber i USA. Gletsjerne har gennem tusinder af år formet landskabet og er årsagen til, at nationalparken har fået sit navn.
Glacier kort og områder
Glacier National Park er opdelt i flere områder.
De mest kendte er:
- West Glacier
- Many Glacier
- Two Medicine
- St. Mary
West Glacier
Den mest populære indgang til parken.
Many Glacier
Et af de mest naturskønne områder med gode muligheder for at se dyreliv.
Going-to-the-Sun Road
Parkens mest berømte vej, som går tværs gennem bjergene.
> Kort over parken kan findes her
Priser og billetter til Glacier National Park
Entré til Glacier National Park betales pr. køretøj.
Typisk ligger prisen på 35 USD pr. bil eller autocamper og 20 USD pr. person, hvis man ankommer til fods. Billetten gælder i 7 dage.
Planlægger du at besøge flere nationalparker på din rejse, kan det ofte betale sig at erhverve et årskort til alle nationalparker. Passet hedder America The Beautiful og koster ca. USD 250. Passet gælder også i dette tilfælde autocamperen og dens passagerer.
> Du kan læse mere om entre og billetter her
Reservation og adgang til Glacier
I højsæsonen kræver Glacier National Park ofte reservation til nogle områder og veje. Dette gælder især Going-to-the-Sun Road. Reservationer foretages online og anbefales i god tid.
Populære roadtrip ruter hvor Glacier indgår
Glacier indgår i flere roadtrips i det nordvestlige USA.
Rocky Mountains ruten
- Denver
- Yellowstone
- Glacier
En klassisk bjerg-rundrejse gennem Rocky Mountains med store nationalparker, dyreliv og nogle af USA's mest spektakulære landskaber. Ruten kan med fordel bygges op fra Denver via Yellowstone og videre nordpå mod Glacier.
Nordvest USA ruten
- Seattle
- Spokane
- Glacier
En flot rute tværs gennem det nordvestlige USA fra Stillehavskysten gennem Washington og videre ind i Montana. Undervejs skifter landskabet fra grønne skove og bjergområder til de dramatiske tinder og søer i Glacier National Park. Autocamper kan lejes i Seattle.
USA og Canada ruten
- Glacier National Park
- Waterton Lakes National Park
En oplagt kombination af to sammenhængende bjergområder på hver sin side af grænsen. Glacier byder på dramatiske bjergpas og store søer, mens Waterton Lakes giver en mere kompakt canadisk nationalparkoplevelse med bjerge, sø og småbyatmosfære. Autocamper kan lejes i Calgary.
Du kan læse mere om roadtrips her:
> Leje autocamper i USA
> Roadtrip i USA i autocamper
Vejret i Glacier
Vejret i Glacier varierer meget afhængigt af højde.
Forår: Køligt og smeltende sne
Sommer: Bedste tidspunkt at besøge parken
Efterår: Færre besøgende og køligere temperaturer
Vinter: Sne og begrænset adgang
> Aktuelle vejrudsigter kan ses her
