▼ SE PRISER HER ▼

Ansvarsforsikring i USA

Forklaret, så det er nemt at forstå!

Ansvarsforsikring og SLI ved leje af autocamper i USA

Når du lejer autocamper i USA gennem Autocampers.dk, er der altid inkluderet en basisansvarsforsikring. Derudover tilbyder alle vores amerikanske partnere en frivillig tillægsforsikring, som giver en højere ansvarsdækning. Den kaldes typisk SLI – Supplemental Liability Insurance.

Kort fortalt

  • Basis ansvarsforsikring er altid inkluderet, når du lejer autocamper i USA gennem Autocampers.dk.
  • Dækningen følger de lokale minimumskrav i den stat, hvor en skade sker.
  • Dækningsbeløbet kan derfor variere fra stat til stat.
  • Alle vores amerikanske partnere tilbyder SLI som frivillig tillægsforsikring.
  • SLI giver en højere ansvarsdækning ved skader på andre personer, køretøjer eller ejendom.

Hvad dækker ansvarsforsikring?

Ansvarsforsikring dækker skader, du som fører måtte påføre andre personer, køretøjer eller ejendom. Det kan for eksempel være, hvis du er skyld i en trafikulykke, hvor en anden bil bliver beskadiget, eller hvor andre personer kommer til skade.

Ansvarsforsikring dækker ikke skader på selve autocamperen. Den del er omfattet af andre forsikrings- og selvrisikoregler.

Basisansvarsforsikring er altid inkluderet

Alle Autocampers.dk’s partnere i USA inkluderer en lovpligtig basisansvarsforsikring i lejen. Dækningen følger de lokale minimumskrav i den stat, hvor en eventuel skade sker. Det betyder, at dækningsbeløbet kan variere fra stat til stat.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de lovpligtige minimumsbeløb i USA kan være relativt lave sammenlignet med de erstatningskrav, der kan opstå efter en alvorlig ulykke.

Hvor høj er basisdækningen?

Basisansvarsforsikringen følger de lovpligtige minimumskrav i den stat, hvor en eventuel skade sker. Det betyder, at dækningsbeløbet kan variere undervejs på rejsen.

Som tommelfingerregel ligger minimumsdækningen i mange amerikanske stater på et niveau omkring:

  • 25.000–30.000 USD ved personskade på én person
  • 50.000–60.000 USD ved personskade på flere personer i samme ulykke
  • 10.000–25.000 USD ved skade på andres køretøj eller ejendom

Der er dog forskel fra stat til stat. I Californien er minimumsdækningen for eksempel 30.000 USD ved personskade på én person, 60.000 USD ved personskade på flere personer og 15.000 USD ved skade på ejendom. I Georgia er niveauet 25.000 / 50.000 / 25.000 USD, mens Maryland ligger på 30.000 / 60.000 / 15.000 USD.

Beløbene kan lyde høje, men ved en alvorlig trafikulykke i USA kan erstatningskrav hurtigt overstige de lovpligtige minimumsgrænser. Derfor vælger mange rejsende at tilkøbe SLI, som forhøjer ansvarsdækningen.

SLI – ekstra ansvarsdækning

Alle vores amerikanske partnere tilbyder også en frivillig tillægsforsikring, som forhøjer ansvarsdækningen (Cruise America dog først for lejer med start 1. februar 2027 eller senere). Den kaldes typisk SLI – Supplemental Liability Insurance. Vi kalder den ekstra ansvarsdækning.

SLI giver ekstra dækning ved krav fra tredjepart – for eksempel ved personskade, dødsfald eller skader på andre køretøjer og ejendom.

Hos nogle udlejere kan SLI også omfatte situationer, hvor du bliver ramt af en bilist, der ikke har forsikring eller kun har en meget begrænset forsikring.

Er SLI obligatorisk?

Nej. SLI er frivillig.

Du vælger selv, om du vil tilkøbe den ekstra ansvarsdækning. Pris, dækningsbeløb fremgår, når du booket din autocamper. I mange tilfælde kan udvidet ansvarsdækning også tilføjes, når du afhenter din autocamper.

Hvorfor overveje SLI?

USA er et land, hvor erstatningskrav efter trafikulykker kan være høje. Samtidig varierer basisdækningen fra stat til stat.

SLI kan derfor være en relevant tillægsforsikring, hvis du ønsker en højere og mere ensartet ansvarsdækning på din rejse.

FAQ - Udvidet ansvarsdækning i USA

Skrevet af – Medstifter & administrerende direktør i Autocampers.dk
Scroll to Top