Det nordlige Californien rundt
Det nordlige Californien byder på masser af oplevelser. Her finder du kæmpegranerne, den nordlige (og oversete) del af Highway 1, herlige landskaber med vinmarker og gårde samt vulkaner. Du kan også besøge historiske guldgraver-byer og charmerende fiskerlejer. Sidst men ikke mindst byder denne tur på et uforglemmeligt besøg i Yosemite National Park, som er en af USA’s flotteste nationalparker.
Varighed: Min. 14 dage, brug gerne 15-21 dage.
Rute: Turen starter og slutter i San Francisco, Californien
Længde: 1.250 miles / 2.025 km
Bedste tidspunkt på året: Forår, sommer og efterår
Højdepunkter
- San Francisco og Golden Gate Bridge
- Muir Woods
- Sonoma Wine Country
- Bodega Bay
- Avenue of the Giants og Humboldt Redwood State Park
- Guldgraverbyen Weaverville
- Mt. Shasta
- Lake Tahoe
- Sacramento
- Yosemite
Årstider
Kan gennemføres hele året. Vær dog opmærksom, at Tiago Pass lukker om vinteren pga. sne.
Anbefales i april til oktober.
Vi er i den nordlige del af Californien, hvor somrene er lyse og vintrene mørkere. På denne rejse er du det meste af tiden ret tæt på havet, så her det er usandsynligt med store mængder sne om vinteren. I bjergene kan der derimod falde store mængder sne på kort tid. Turen kan med forbehold for tæt snefald køres hele året. Vi anbefaler, at du rejser i sommerhalvåret – gerne i for- eller efterår.
Bemærk i øvrigt at mange campingpladser lukker for vinteren omkring 31. oktober.
Se rutebeskrivelsen for Det nordlige Californien rundt (dansk).